Paria-konservatisme #2: Hvordan? (Introduktion 2/2)

Til ethvert hvorfor hører retfærdigvis et hvordan: For man kan i sagens ikke spørge ind til, hvorfor noget er, om dette da ikke er på én eller anden måde. Og da jeg i min første post formulerede et 'hvorfor Paria-konservatisme' bliver næste logiske trin således at specificere et 'hvordan Paria-konservatisme'.

Hvordan vil nærværende blog fremstille og udarbejde et Paria-konservativt standpunkt?

Før jeg besvarer ovennævnte -og det gør jeg nedenfor, så fat mod! - må jeg imidlertid tillade mig den umanerlige frækhed at kræve noget af læseren; ja, også ud over evnen til at læse- og forstå det danske sprog. Meget vil nemlig være vundet for begribelsen af det Paria-konservative projekt, om vedkommende Herre, Frue eller Frøken lægger sig følgende tre pointer på sinde, før den faktiske læsning tager sin begyndelse.

Disse lyder:

For det første at dette ikke er et strengt ideologisk projekt. Forvent derfor ikke en parade af politiske kampskrifter i miniature. Visse refleksioner over politik hører sig naturligvis Paria-konservatismen til, men dette er så langt fra den hele historie, da mennesket trods alt er andet og mere end et politisk væsen. Og gudsketakoglov for det.

Nej, målet er snarere at male et tankelandskab, som den enkelte kan træde in i, relatere til og tage anstød af.

For det andet at jeres forfatter ikke tror på noget rent skel imellem en subjektiv- og objektiv fremstilling af en given sag. Dermed ikke sagt, at et sådan skel er meningsløst: Det er bare ikke helt så entydigt og let identificerbart, som det ofte fremstilles. Visse posteringer vil naturligvis være dedikeret til de mere subjektive perspektiver og andre til de mere objektive, men ingen objektivitet undslipper fuldstændig subjektiviteten og vice versa.

Ethvert subjekt forudsætter et objekt og ethvert objekt et subjekt. At postulere andet er i bedste fald tåbeligt, i værste fald løgnagtigt. Derfor vil I hverken høre- eller se mig forsvare- eller påberåbe mig en såkaldt 'ren subjektivitet' (relativisme) eller en ditto 'objektivitet' (absolutisme). Begge er utøj, uting, og på lige fod utilgivelig produkter af den menneskelige tænknings doven- og dårskab.

Og endeligt, for det tredje, i umiddelbar forlængelse af ovenstående: Det skal understreges at jeg ikke nærer noget personligt ønske om at nedvurdere læserens intelligens, og simplificere alverden til et binært spørgsmål om rigtigt eller forkert, godt eller ondt, sandt eller falsk (sæt X). Tværtimod er det mit inderligste håb at få vedkommende til at tænke over tingene, og altså ikke bare være enig eller uenig i, hvad jeg nu måtte finde på at mene. Dette vil i udgangspunktet adskille det Paria-konservative projekt fra 99,9% af, hvad der ellers er i omløb på internettet, i medierne og i verden, da jeg opererer ud fra slagordet: Hellere én kvik læser end flere folkelige fadæser.

Dette bunder i en grundlæggende etisk opfattelse af, at det er en forbrydelse mod livet selv at spilde sin tid. For livet er en gave, følgelig er tid ikke noget der bør spildes, og dog er et sådan dybtfølt ønske om at slå tiden ihjel at finde i hjertet af godt og vel alt folkelig underholdning, såvel som de fleste almindelige bloggerier.

Så min kære læser: Forvent ikke at blive strøget med hårene, men tillad dig i stedet at forlange-, at kræve at de følgende Paria-konservative udgydelser skal belønne din tid, opmærksomhed og eftertænksomhed. Så vil jeres forfatter personligt arbejde målrettet på at gøre sig fortjent til jeres tid. Andet og mere er der ikke i det - men det er jo også alt.

Så med disse tre grundpointer på plads vender jeg hermed opmærksomheden mod bloggens overordnede indhold.

Hver postering kommer til at falde inden for ét af disse otte temaer:

Paria-konservatisme: Om en livsanskuelse og om den evige krig mod progressivismen og 'Det gode selskab'. Holisme.

Konservativt: Tanker om konservatismens muligheder i en fundamentalt progressivistisk verden. Politik.

Paria: Fokus på kontroversielle skikkelser fra et ikke-moralsk, ikke-dømmende perspektiv. Mennesker der forarger 'Det gode selskab'.

Kultur: Replikker i den evige dialog om kulturens betydning og karakter. Samfund.

Filosofi/tænkning: Hvad kunne de genier, som ingen læser, lære os, hvis man faktisk gad at læse deres bøger. Visdom.

Kunst: Hvorfor er den gode kunst god, og hvorfor er den dårlige ingen kunst. Musik, bøger, film m.v.

Eksistentielt: Dagligdag og refleksioner fra endnu en idiot, der plaprer løs på internettet i det svage håb om, at andre idioter faktisk ikke er fuldstændig ligeglade. Subjektivitet.

Diverse: Det der falder uden for kategori. Digte, lulz og løjer.

De forskellige emner vil naturligt lappe ind over hinanden, men hovedtemaet i en postering vil altid være at finde inden for én af otte hovedoverskrifter. Bloggen vil blive opdateret så ofte som muligt - mindst én gang om ugen.

Tilbage er der kun at sige:

God læselyst til de interesserede. Død og pinsler over resten.

Med venlig hilsen

Jakob-Jeshurun