tag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post1397123695049377486..comments2020-05-04T09:23:41.450-07:00Comments on Paria-konservatisme: Paria-konservatisme #6: OPROP!Jeshurunhttp://www.blogger.com/profile/04388479281526787147noreply@blogger.comBlogger5125tag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post-38614218937003734642013-11-04T00:24:20.954-08:002013-11-04T00:24:20.954-08:00Er du også bekendt med den pseudonyme amerikanske ...Er du også bekendt med den pseudonyme amerikanske blogger Mencius Moldbug? Han har tilsyneladende uafhængigt (ideologisk klassificerer han sig selv som "neo-reaktionær formalist") udviklet sin egen udgave af det koncept, som han kalder "The Cathedral". Hans blog er noget af et head trip, af og til skriver han tilsyneladende fra det perspektiv af en historiker flere hundrede år ud i fremtiden. http://unqualified-reservations.blogspot.dk/2009/01/gentle-introduction-to-unqualified.htmlSimonhttps://www.blogger.com/profile/02957730344128441993noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post-22989949822034745212013-10-29T07:08:37.865-07:002013-10-29T07:08:37.865-07:003.
Selvom det ikke er noget jeg som sådan har være...3.<br />Selvom det ikke er noget jeg som sådan har været meget bevidst om, da jeg skrev, så har du set rigtigt i forhold til inspirationskilder til teksten. <br /><br />Det er først for ganske nylig at jeg er begyndt for alvor at interessere mig for den nyere (politiske) tænkning - og nyere betyder selvfølgelig 20. århundrede (tiden bevæger sig langsomt i filosofiens verden).<br /><br />Det er først for ganske nyligt at jeg egentlig er begyndt at begribe hvad hele den der efter-metafysiske strukturalistiske magt-tænkning overhovedet går ud på - at man tager metafysikken som en uomgængelig, men ikke-forpligtende forudsætning.<br /><br />Skal jeg nævne nogle specifikke værker, som har gjort indtryk på mig, og som jeg kan se spor af i denne lille tekst, så er det:<br /><br />T. Adorno/M. Horkheimer - Oplysningens Dialektik<br />M. Foucault - Biopolitikkens fødsel<br />P. Bourdieu - Viden om viden og refleksivitet / og til dels Reproduktionen<br />K. G. Sørensen - Studier over refleksivitet<br /><br />I denne sammenhæng vil jeg også nævne mine gentagne læsninger af Hegel - 'Åndens fænomenologi' og første bog af 'Logikken', den udmærkede lille pamflet af Asger Ousager - 'Lighed for uundfangne og lighed til døde' (en kritik af Holtug/Kappel/Lippert-Rasmussen - 'Det retfærdige samfund: Om lighed som ideal i etik og politik'. Ousagers pamflet kan vist stadig købes i KUAs boghandel for en flad 20'er), Habermas -' Diskursetik' (som er noget lort) og Heidegger - 'Hvad er metafysik?' osv.<br /><br />Beklager namedropping, det virker altid så prætentiøst, men det var nu engang de tekster jeg umiddelbart kunne komme i tanke om som inspiration. Måske bør jeg endda smide K. E. Løgstrup - 'Den etiske fordring' oven i hatten, men det må så også være det for nu.<br /><br />Hvis jeg skal nævne én specifik passage der har inspireret mig, så må det være det sted i 'Biopolitikkens fødsel' (der, hvis du ikke har læst den, handler om det, som Foucault kalder Liberalismen som regeringsrationalitet, dvs. den historiske fremkomst af konceptet om det 'naturlige, frie marked' som en uomgængelig politisk faktor) hvor Foucault kort påpeger en række meget tankevækkende ligheder imellem den Ordoliberale (/neoliberale) Freiburg-skole og den Freudo-Marxistiske (/nymarxistiske) Frankfurterskole. Jeshurunhttps://www.blogger.com/profile/04388479281526787147noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post-32417398437487308612013-10-29T07:08:06.469-07:002013-10-29T07:08:06.469-07:00Tak Simon!
Det er nogle gode spørgsmål/kommentar...Tak Simon! <br /><br />Det er nogle gode spørgsmål/kommentarer, som det er værd at dykke dybere i. <br /><br />Jeg vil dele mit eget svar op i tre, og kommentere på din kommentar afsnit for afsnit<br /><br />1.<br />Sammenhængen mellem lighed og menneske-natur-begrebet er nemlig paradoksalt, som du selv er inde på: Det er både-og.<br /><br />På den ene side forudsætter ligheden noget fælles, som i én eller anden forstand må binde alle mennesker sammen, alene i kraft af dette, at vi bibeholder 'menneske' som en kategori eller et begreb. Altså må der være noget, der 'naturligt' tilhører mennesket, og som vi ikke kan fjerne uden samtidig at fjerne det, der gør mennesket til et menneske. <br /><br />Det er det som vi kalder menneskeligheden (menneske-ligheden).<br /><br />På den anden side er lighed i sig selv imidlertid en tom bestemmelse. Når vi siger at alle mennesker er lige siger vi jo ikke noget om, hvad det mere præcist er, denne lighed består i. Vi holder os strengt til konstateringen af, at der er Noget (hvad det så end måtte være) som binder alle mennesker sammen, og som adskiller 'menneske' fra andre kategorier såsom 'dyr', 'planter', 'ting' osv.<br /><br />Egalitaristisk talt mener vi altså på én og samme tid (1) at der er Noget som konstituere mennesket og som gør mennesket til det som det er, men fastholder samtidig (2) at dette Noget ikke har et specifikt (substantielt) indhold, men kun eksisterer i kraft af den relation, der i én eller anden forstand binder alle mennesker sammen.<br /><br />(1) synes altså at pege imod en naturlighed: Vi fastholder 'menneskeligheden' som en definitiv størrelse. (2) tømmer imidlertid 'menneskeligheden' for ethvert positivt indhold: Vi siger at det, der gør mennesket til menneske udelukkende eksisterer fordi alle mennesker er fælles om det. <br /><br />Naturligheden er altså IMELLEM mennesker, i højere grad end den er I mennesket.<br /><br />Vi fastholder således AT menneskelighed eksisterer, men vi afskærer kategorisk os selv fra at bevæge os en egentlig definition af, HVAD menneskeligheden er, nærmere bestemt. <br /><br />AT der eksisterer Noget fælles menneskeligt er altså at betragte som givet - ja, som noget naturligt. Men HVAD dette naturligt givne nærmere bestemt måtte være betragter vi som noget kulturelt foranderligt, og derfor som Noget der er umuligt at definere nærmere.<br /><br />Den egalitaristisk bestemte menneskelighed står altså i et forhold til naturligheden som vel bedst kan beskrives som: 'Can't live with it, can't live without it'. Et saftigt paradoks!<br /><br />2.<br />Efter min bedste overbevisning påkaldes 'menneskeligheden' som et handlingsmotiv i dag på præcis samme måde, som man tidligere påkaldte sig Guds vilje: Når man vil lukke munden på alle, der vover at forholde sig kritisk til éns moralske intuitioner... <br /><br />Eller dvs.: 'Menneskeligheden' gør sin entre i det politiske magtsprog når man gerne vil give sine handlinger udseende af, at være moralsk motiverede. Som regel ligger der vel uendeligt mere banale magtpolitiske overvejelser bag. <br /><br />I sådanne sammenhænge er 'menneskeligheden' et eminent brugbart begreb, fordi det er så fleksibelt: Det kan betyde alt og intet - igen ligesom Guds vilje, omend med nogle andre konnotationer. Jeshurunhttps://www.blogger.com/profile/04388479281526787147noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post-26040784009220604722013-10-29T07:06:58.781-07:002013-10-29T07:06:58.781-07:00Denne kommentar er fjernet af forfatteren.Jeshurunhttps://www.blogger.com/profile/04388479281526787147noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-8982165956609464363.post-46482756645136856682013-10-26T09:00:47.545-07:002013-10-26T09:00:47.545-07:00Interessant artikel! Jeg har et par spørgsmål: Er ...Interessant artikel! Jeg har et par spørgsmål: Er det lighedsbegreb, du beskriver, nemlig ikke paradoksalt nok også en menneske-naturs-definition? Jeg mener at en fuldt ud gennemtænkt benægtelse af menneskelig natur ville opfatte lighedsspørgsmålet som besværligt eller næsten umuligt at besvare i praksis, da det ville afhænge af en definition af en fællesmenneskelig kondition.<br /><br />Jeg undrer mig forresten om, hvor mange der i nogen betydningsfuld udstrækning rent faktisk handler ud fra en sådan komplet menneskelighed, og hvorvidt du mener netop *det* kan være en årsag til at det ideal bliver påkaldt så tit som kulturforenende i den politiske diskurs. (jfr. her Georges Sorel's myte-begreb) Jeg ved godt, det lyder en smule banalt da min egen kendskab til politisk filosofi er ret rudimentær.<br /><br />Er udover det nysgerrig om der er nogle andre skribenter eller specifikke tekster, der har inspireret dig til denne artikel. Din beskrivelse af overbevisningsmagtens modus operandi minder mig om både det nymarxistiske koncept om kulturel hegemoni (kan ikke huske om Antonio Gramsci eller Theodor Adorno var først med det), og om Michel Foucaults specifikke magtbegreb (specifikt hans beskrivelse af psykiatriens opståen og sociale normers håndhævelse)... men det er en noget anden specifik diagnose af hvordan end hvorfor end deres (for at underdrive), samt fra selvfølgelig det helt andet hjørne af det politiske spektum.Simonhttps://www.blogger.com/profile/02957730344128441993noreply@blogger.com